Grundejerforeningen Åsager

Du er her: Hjem > Indbrud/Nabohjælp

Indbrud/Nabohjælp

Indbrud er en kedelig oplevelse og man kan gøre en del for at nedbringe risikoen. Foreningen har afholdt et orienteringsmøde herom og har fået opsat Nabohjælp skilte på vejene.

Forebyg og få efterset huset: Det anbefales at man får sit hus gennemgået for at få afklaret, om der er svage punkter i vinduer og døre. Man kan også få installeret alarmer med eller uden vagtselskab eller med viderestilling til venner eller naboer. Politiet anbefaler også, at man mærker sine dyre effekter, så de kan finde hjem igen, og forsikringsselskaberne minder om, at man skal have styr på forsikringen.

Nabohjælp er et stærkt middel i kampen mod indbrud: GFÅ har i området opsat nabohjælpsskilte, og det har en synlig og mærkbar effekt. Men det har det kun, hvis folk sørger for at tilmelde sig og løbende benytter sig af nabohjælp systemet til at informere.

Tilmelding og daglig brug foregår ved hjælp af en app, som findes til såvel iphone og ipad som android phones og tablets.

  1. Hent Nabohjælps app med din smartphone eller tablet på GOOGLE PLAY eller APP STORE.
  2. Opret en profil med brugernavn og adgangskode.

For at opnå den mest præventive og optimale effekt, er det meget vigtigt, at man indbyrdes nabohjælp-informerer hinanden, f.eks. om ferieplaner eller om ”mystiske” hændelser/personer observeret i nabolaget. Det skal gøres i app'en.

Log ind på din profil og brug ikonerne i den nederste linje til at vælge ”Opret din ferie" eller ”Advar nabolaget”. Indskriv herefter din ferie eller dine observationer / informationer og tryk på "Gem". Kun dine valgte nabohjælpere vil få din feriebesked Tilsvarende vil kun alle tilmeldte nabohjælpere indenfor dit valgte nabolag få beskeden, hvis det drejer sig om en advarsel. Din information modtages og vises i app'en. Man kan udvide eller indskrænke sit nabolag, som man vil. Det gøres ved at trykke ”Juster nabolag”. 

Politiets gode råd mod indbrud:

· Husk at låse og lukke dine vinduer og døre.
· Orienter naboerne om, at du ikke er hjemme, så de kan holde øje med dit hjem.
· Aftal med naboerne, at deres gæster kan benytte jeres indkørsel/carport.
· Lad lyden fra en radio køre eller lad fjernsynet være tændt på varierende tidspunkter evt. med et ”tænd og sluk” ur eller bed en nabo om hjælp.
· Lad lyset tænde på forskellige tidspunkter, brug monter et ”tænd og sluk” ur eller bed en nabo om at tænde og slukke.
· Lav aftaler om, at sneen bliver ryddet ved dit hus.
· Bed naboerne om at bruge din skraldespand.
· Sørg for at postkassen bliver tømt.
 

Gode råd om indbrudssikring på din bolig kan findes på hjemmesiden:  www.stopindbrud.dk
 
Ser I mistænkelige personer eller biler i Jeres område, ring til politiet på 1-1-4
Ser I mistænkelige personer luske rundt om naboens hus ring 1-1-2

« forrige  |   top  |   næste »

Powered by CMSimple | Template by CMSimple | Login