Firhøjene
De lå oprindeligt her langs med Parkvejen som perler på en snor. Parkvejen laver faktisk et lille buk her, det har den gjort i århundreder, for det er her man kører forbi Firhøjene.
Højene lå sådan at tre af højene lå langs Firhøj 56-78 og en sidste høj lå ved nr. 52-54
De er for længst forsvundet pga. dyrkning af jorden. Allerede ved den museale berejsning i 1876 beskrives de som stærkt udjævnede under ploven. Og det er helt generelt for området, at den intensive dyrkning på hedeboegnen gør det sværere at se de fortidsminder, som uden tvivl ligger i jorden.
I 1916 indleverer man til nationalmuseet et komplet bronzesværd fra den nordligste af højene.
Højfolkene
I det gamle landbosamfund troede man på en lang række af overnaturlige væsner. Man troede blandt andet på højfolkene, som boede under de gamle bronzealderhøje. Valdemar Mortensen beretter om et sagn fra gammel tid:
”Om disse høje går sagnet, at en karl en aften kom ridende forbi og så en af højene løfte sig op på lysende søjler. Da han standsede for at se nærmere til, kom et par mænd ud og bød ham en drik af et gyldent bæger. Karlen kastede indholdet af bægeret over skulderen og red afsted med bægeret; en af mændene fulgte efter…. Karlen nåede lykkeligt byen; på kirkepladsen stod nogle mænd, der skyndte sig at lukke lågen til kirkegården op for karlen, og her var han i sikkerhed, da højfolkene ikke turde betræde den korsviede jord. ”
Tunestillingen
Under 1. verdenskrig løb Tunestillingen lige forbi grundejerforeningen. Udover skyttegravene opførtes der også et galleri ved Egedalscenteret. Man kan se stillingens forløb på kortet. Og læse mere om Tunestillingen på Tunestillingens Venners hjemmeside: http://www.tunestillingens-venner.dk/
Landboreformer og udflytninger
Et af de væsentligste punkter ved landboreformerne i slutningen af 1700tallet var at bonden skulle eje sin egen jord, og at denne skulle ligge samlet på en matrikel, og ikke som hidtil spredt udover bymarkerne. Derfor blev Karlslundes jorder opmålt og hver gård fik sin egen jordlod. Nogle gårde kunne blive liggende i landsbyen og have deres marker formet som lagekagestykker strålende ud derfra. Men andre fik firkantede jordlodder, og blev flyttet ud på marken.
Skelvejen markerer således skellet mellem jorden til de gårde der blev liggende i Karlslunde Landsby, og den jord der tilhørte de udflyttede gårde på Strandmarken.
Åsagergården, som oprindeligt lå overfor degneboligen i Karlslunde Landsby, blev således flyttet ud på marken, og lå der hvor Rugager 2-8 ligger i dag. Oprindeligt var beboerne fæstebønder under Gjeddesdal Gods, men gården blev købt til selveje i 1801 efter udflytningen. I starten af 1900tallet fik gården et nyt grundmuret stuehus, mens man beholdt de gamle bindingsværkslænger.
Navnet stammer formentligt fra et gammelt marknavn fra før udflytningen. Vi kan læse i markbøgerne til Christian Vs matrikel fra 1688, at der i begge bymarkerne var en ås med navnet Aas Agre.
Grundejerforeningen bliver til
I 1961 bliver loven om Køge Bugts udstykning vedtaget. Og i årene 1961-1966 bliver den første dispositionsplan udarbejdet. I denne plan vurderer man at området langs Køge Bugt kan være hjemsted for 150.000 mennesker.
Planen drejer sig både om de store regionale bestemmelser som motorveje, men omhandler også hvordan de enkelte kvarterer bør bygges op. Blandt andet sådan at man aldrig har gennemkørende trafik på villavejene, og at man i midten af kvartererne har adgang til grønne arealer. Samtidig beslutter man også en indkøbsstruktur, hvor alle butikker er placeret i centre, som på den måde samler flere forskellige funktioner. Egedalscenteret som bliver indviet som et af de første i 1970, er netop sådan et bydelscenter.
Åsagergårdens jorder bliver opkøbt at Brdr. Teichert, som var en stor entreprenørvirksomhed. De går straks i gang og opfører Hørager og Græsager i 1966-67. Samtidigt opfører Realia første etape af Firhøj på den jord der oprindeligt hørte til frilandsgartner Theodor Rasmussen. Gartneriet fra 1907 ligger som den eneste gamle bygning tilbage i grundejerforeningen på adressen Firhøj 10A.
Åsagergård nedrives i 1969 i forbindelse med opførelsen af Rugager, og samtidigt i 1969-70 opføres Åsager. Hirseager og institutionerne bliver opført i 1971.
Som det sidste opføres 2. etape af Firhøj i 1974.